Slåning og høslæt

Høslæt som naturpleje er en plejemetode, der gør det muligt for flere arter at blomstre, og der vil med tiden komme en naturlig blomstereng. Jeg slår området med en bjælkeklipper, der klipper planterne over helt nede ved jord overfladen. Høet bliver derefter samlet sammen og fjernet. På den måde gives der lys og plads til, at flere arter kan vokse op. Der fjernes også end del næring fra jorden, så de mere nøjsomme arter kan konkurrere med det høje græs.

Redskaber

Jeg benytter en bjælkeklipper, der har en 102 cm lang klippebjælke, som klipper planterne over ca. 2 cm over jordoverfladen. Den er bygget til at kippe høje planter og den findeler ikke materialet, som en almindelig græsslåmaskine. 

Det gør det nemt at samle det sammen og fjerne det fra området.

Den skåner også dyrelivet, og de insekter, der sidder i græsset, vil overleve.

Jeg bruger også en le, hvis området er mindre en 50 m2 eller er for ujævnt eller over 20 graders hældning.

Hvorfor ikke lade græsset stå uklippet år efter år?

Græs og andre planter, der står år efter år, og som hverken bliver slået eller spist af dyr, vil danne et tykt lag af førne. Det betyder, at der kommer et lag af dødt og flerårigt plante materiale, som ligger tæt hen af jordoverfladen.  Græs er rigtig god til at dække jorden med et tykt lag af førne, hvor kun meget få planter kan vokse igennem.

Jeg efterligner naturens dynamik

Planter og dyr har udviklet sig sammen. Der mangler dog en masse dyr i den Danske natur – dem der var her engang. Det er de store græssere  som vilde heste og okser. De spiste både græsset, mindre træer og buske. På den måde holdte de naturområder åbne. Det er denne adfærd jeg forsøger at efterligne.

Min nye bjælkeklipper, som også kaldes e
le.png